iLVE Pro-Line Komfur - L06 - 60 cm
Varenummer: L06
iLVE L06
iLVE Pro Line 60 CM – kompakt komfur med kærlighed til kvalitet
PÅ LAGER. Leveringstid 2-3 arbejdsdage.
Man behøver ikke at kigge længe på et iLVE Pro Line for at se, at dette komfur er ægte kram. Komfuret er udført i kraftigt rustfrit stål og håndbygget med en sjælden kærlighed til kvalitet og de bedste komponenter, der kan opdrives. Kvaliteten kan ikke bare ses – den kan i høj grad også mærkes. Selv om ILVE Pro Line, med 60 centimeter i såvel bredde som dybde, er et kompakt komfur, vejer det ikke desto mindre over 100 kilo. 100 kilo, som vidner om, at dette er et komfur til resten af livet. Du kan også høre det – når du tænder ovnen, og varmluftsblæseren sætter i gang, breder der sig en behagelig summen i køkkenet i stedet for den skramlende lyd, som ofte kendetegner komfurer af lavere kvalitet.
Kompakt komfur med maksimal pladsudnyttelse
Selv om iLVE Pro Line er et kompakt komfur, giver dets fire blus ikke desto mindre mere plads til panderne end mange andre komfurer på 90 centimeter i bredden. Det skyldes, at iLVE Pro Line udnytter pladsen maksimalt. Den gode pladsudnyttelse betyder, at du kan have to pander på op til 32 centimeter i gang på det bagerste og forreste blus samtidig. Det er som regel ikke muligt på andre mærker, hvor man er nødt til at sætte panderne diagonalt. Med iLVE Pro Line får du dermed mere frihed og overskuelighed ved komfuret, fordi du kan bruge komfurets ene side til stegning, mens den anden side kan holdes fri til at holde for eksempel simrende gryder i gang.
Messingbrændere giver hurtig reaktion og højere varme
iLVE Pro Line har 4 gasblus, som er udstyret med messingbrændere med nano-coating på overfladen. Det er disse messingbrændere, som gør hele forskellen i forhold til komfurer udstyret med brændere af støbejern. Messing er langt dyrere end støbejern, men til gengæld leder det også varmen betydeligt bedre. Messingbrænderne reagerer med det samme, så du lynhurtigt opnår en betydeligt højere varme, end du ville kunne med støbejernsbrændere på blusset. Samtidig kan du skrue varmen helt ned, når du skal holde maden lige under eller omkring kogepunktet – en dejlig funktion, når du for eksempel arbejder med simreretter. Har du først prøvet at lave mad på et komfur med messingbrændere, kan vi næsten garantere, at du aldrig går tilbage til støbejernsbrændere.
ILVE Pro Line er godkendt til både bygas, naturgas og flaskegas.
Emaljeret ovn gør livet nemmere
Ovnen på iLVE Pro Line fortjener også spalteplads. Igen er kvaliteten til at tage og føle på: Ovndøren har god tyngde, men lukker med et behageligt ’soft close’. Ovndøren er konstrueret med tre lag glas, så selv når ovnen er 250 grader varm indvendig, vil døren fortsat føles kølig udenpå. Det giver én bekymring mindre, når du for eksempel har børn i køkkenet. Indvendig er der tale om en emaljeret ovn – markedets nyeste teknologi, som over de næste år kommer til at erstatte de nuværende pyrolyse-ovne. Emaljerede ovne er stadig en dyr teknologi, som derfor kun anvendes på markedets ypperste produkter. Til gengæld er emaljeringen alle pengene værd. Ovnrens med pyrolyse rammer op mod 400 grader, hvilket er meget hårdt for ovnen og kan give slid og skader. En emaljeret ovn føles som en vask med glat overflade, og den er lige så nem at rense af. Der er ingen skarpe kanter, hvor snavs og fedt kan sætte sig fast, og emaljeringen er så afvisende, at en fugtig fiberklud er nok til at gøre ovnen helt ren.
Køl & Komfur tilbyder enhver service af ovnen og dit iLVE Pro Line-komfur. Vores landsdækkende serviceteam kender komfuret og ligger inde med langt de fleste reservedele i varebilerne, hvilket gør, at vi hurtigt kan komme eventuelle problemer til livs.
Sandsynligheden er dog, at dit iLVE Pro Line vil tjene dig uden problemer mange år frem. Vi anbefaler, at ovne fra ILVE får et servicetjek hvert 10. år – det siger næsten det hele om ovnens og komfurets enorme holdbarhed.
Billede og video materiale er vejledende og kan avige fra aktuelle produkt.
Læs mære
Normalpris
23.144 kr.
Spar -23.144 kr.
/