Vælg den rette løsning for dig!
Endelig. Det blev tid til en opgradering af dit køkken. Noget du sikkert har drømt om i lang tid. Og når det bare er i drømmene, så er det en let beslutning at tage. Altså det med om der skal købes et nyt komfur.
Men når tiden for valg af komfur oprinder, begynder spørgsmålene at presse sig.
- ”Vil jeg have gas eller induktion?”
- ”Vil jeg have det indbygget eller fritstående?”
- ”Skal jeg have ét eller flere komfurer?”
- ”Hvor mange blus vil jeg have? Og hvor stort må mit komfur være?”
- ”Og hvad er egentlig fordelen ved det ene komfur frem for det andet?”
Vi ved det godt – det er en sand jungle at navigere i – men tillad os at agere machete for dig i førnævnte spørgsmålsjungle, og hjælpe dig med at finde de svar, du søger.
I dette indlæg kommer vi ind på:
- Stil
- Features
- Energi
- Størrelse
Stil
Klassisk, moderne eller et kompromis?
En personlig præference, der indimellem også kan være delte meninger om i husstanden. Bevar husfreden - Kompromis er nøgleord! En fin løsning hvis man har delte meninger, er at gå på kompromis og vælge elementer fra begge lejre. I vores sortiment finder du et bredt udvalg af klassiske stile og de nyeste trends. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Ikke destomindre, skal der tages stilling til stilen. Med mulighed for at vælge mellem greb, farver og finish der der noget for enhver smag.
Features
Skal komfuret stå frit eller ej?
Et af de næste valg, du skal foretage, er, om dit komfur skal stå frit – eller om ovnen og kogepladen skal indbygges.
Fordelen ved de fritstående komfurer, er, at de *tadaa*.. står frit. Med alle de fordele det indebærer. Du kan placere dit komfur, hvor du vil – så længe der er adgang til strøm (og gas, hvis gaskomfur), altså kan et fritstående komfur siges at være mere fleksibelt i din køkkenindretning.
Den indbyggede ovn er, ikke overraskende, direkte indbygget i dit køkken. Det betyder, at du kan få ovnen op i højden i en god arbejdsposition. Du kan sågar vælge at have to (eller flere ovne), ligesom du også kan vælge en ekstra stor indbygningsovn, hvor der er to separate ovne i.
Vælger du en indbygget ovn, skal du have din kogeplade integreret i din bordplade i køkkenet – her findes der både gas- og induktionsmuligheder.
Med indbygningskogeplader skal man være opmærksom på, at de ofte kun er 50 cm dybe, hvor fritstående komfurer er 60 cm – med andre ord er der som udgangspunkt mere plads på et fritstående komfur. Går du fra et fritstående komfur på 60 cm og vælger at gå med en indbygningsløsning, skal du derfor gå op i en størrelse 75 cm- 90 cm for at få samme plads.
Energi
Ild eller magneter?
Noget af det første, du skal have gjort op med dig selv, er, om du er til ild eller magneter, eller med andre ord, om du ønsker et gas- eller induktionskomfur. Begge komfurtyper har deres forcer, og dem vil vi prøve at belyse her. Og nej, vi mener ikke at glaskeramiske kogeplader er ikke med i vores køkken – dem finder du andetsteds, hvis du ønsker det.
Fordele ved et gaskomfur
Du overvejer om et gaskomfur er noget for dig – det kan vi godt forstå. Gaskomfurer er ualmindeligt populære i de professionelle køkkener – først og fremmest fordi du med gas får et direkte output i form af varme i forholdet 1-til-1 – eller på almindeligt dansk; Når du beder om høj varme, får du høj varme (med det samme) – og ditto lav varme. Dernæst fordi prisen på gas er markant lavere end elektricitet – hvilket jo også er værd at have med i overvejelserne.
Af gryder og pander, du kan bruge på dit komfur, er mulighederne også betragteligt større ved gas – da så godt som alt køkkengrej er kompatibelt med gas (det er det ikke med induktion, men det kommer vi tilbage til) – altså kan du beholde din yndlingsgryde og den pande, du har arvet – også dem af kobber.
Afslutningsvis er gaskomfurer som oftest også noget mere holdbare – det er næsten umuligt at opslide et gaskomfur, og de sliddele, der er, er prisvenlige at udskifte.
Fire gode grunde til at vælge gas:
- Du får varme med det samme
- Prisen i gas er lavere end elektricitet
- Du kan beholde dine gryder og pander
- Du har et komfur for livet
Fordele ved induktion
Induktionskomfurerne har i stor stil vundet popularitet de sidste mange år, navnlig fordi du her får mange af goderne ved et gaskomfur – og fordi de er lettere at rengøre.
Modsat den glaskeramiske kogeplade, får du ved induktion varme, når du beder om det. Dette gøres gennem et højfrekvent magnetfelt under induktionspladen, som som skaber elektrisk strøm til dit køkkengrejs bund, hvilket grundet elektrisk modtand gør metallet varmt. For at opnå denne effekt er det nødvendigt at have det rigtige køkkengrej, hvorfor induktion ofte kommer med en meromkostning i form af nye gryder, pander, kasseroller, sauteuser og alle de andre former for grej, du bruger på toppen af din kogeplade.
Tip: Er du i tvivl om dit kogegrej er kompatibelt med et induktionskomfur kan du teste med en magnet.
Tre gode grunde til at vælge induktion
- Du får varme med det samme
- Det er let at rengøre
- Kogepladen bliver ikke varm under brug (altså kan du ikke brænde dig)
Størrelsen betyder noget
Det er ikke helt uvæsentligt, at der er styr på størrelsen af din løsning. Klassikeren, vi alle kender, er en løsning med 4 blus som top på et 60 cm bredt komfur – måske har kogepladen endda 3-4 forskellige blusstørrelser. Men for mange, kan det være værd at overveje, om der ikke skal flere blus til – eller om ovnbredden skal kunne varetage aftensmaden for hele familien på én gang.
En utroligt populær løsning, der matcher to – eller flere – personer, er et komfur med op til 5-6 blus og en 90+ cm bred ovn. Selvom du ikke dagligt måtte have brug for de mange blus, så er det rart at have mere fleksibilitet og afstand dine gryder og pande imellem, og det er vores erfaring, at størrelsen på de forskellige blus er bedre på nyere og større løsninger. Vores ven fra Madsvin.com har skrevet lidt om hvorfor netop 6 blus er en gave i køkkenet på hans Ilve gaskomfur.
Småt er godt. Stort er også godt
Til syvende og sidst er det dig, der kender dit brugsmønster bedst, men vi vejleder meget gerne i de muligheder, vi har til dig. Et 60cm komfur med 4 blus kan meget vel være den helt perfekte løsning til dig og dit køkken – men det kan et 120cm komfur med 6-8 blus også være.
Vi anbefaler, at du besøger os i butikken – eller ringer os op – så vi kan få talt med dig, og vejledt dig hen mod den helt rigtige løsning, så du kan få lavet god mad til når det bare er dig, når hele familien er på besøg, og alt midt i mellem.